Om LO Storkøbenhavn
LO Storkøbenhavn er en tværfaglig organisation, der forener den storkøbenhavnske fagbevægelse.
LO Storkøbenhavns medlemsorganisationer er 40 fagforeninger i det storkøbenhavnske og repræsenterer derfor ca. 180.000 lønmodtagere der typisk er faglærte, ufaglærte og kortuddannede.
Vi tager os af den storkøbenhavnske fagbevægelses overordnede opgaver på tværs af faglige områder. LO er det forum, hvor de storkøbenhavnske fagforeninger koordinerer indsatser og holdninger, når det er hensigtsmæssigt.
LO Storkøbenhavn er fagforeningernes fælles stemme i forhold til Kommunen og Regionen.
LO Storkøbenhavn er en sektion under LO Danmark og er derfor LO Danmarks repræsentant lokalt. LO-sektionerne bidrager blandt andet til at udvikle den lokale arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik, eksempelvis ved at deltage i de lokale beskæftigelses råd.
LO Storkøbenhavn dækker geografisk København og Frederiksberg kommune samt Vestegnen og den nordlige del af Storkøbenhavn - det tidligere Københavns Amt.
LO Storkøbenhavns daglige ledelse varetages af LO Storkøbenhavns formand, der er valgt for en toårig periode. LO Storkøbenhavns øverste beslutningsorgan er Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget. LO Storkøbenhavn betjener desuden medlemsorganisationerne med et sekretariat og en projektafdeling.
LO Storkøbenhavns overordnede arbejdsområde er erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, og organisationens fornemmeste opgave er at arbejde for fuld beskæftigelse.
LO STORKØBENHAVN - ORGANISATIONEN
Fagforeningerne i Storkøbenhavn har besluttet at udøve deres faglige og politiske opgaver i en organisationsstruktur, der består af en LO sektion - LO Storkøbenhavn.
Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget
Øverste myndighed er Hovedbestyrelsen, hvor samtlige medlemsorganisationer er repræsenteret. Hovedbestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, hvor samtlige LO forbund er repræsenteret.
Forretningsudvalget arbejder med de opgaver, som besluttes i Hovedbestyrelsen. Opgaverne er endvidere beskrevet i foreningens målsætning, samt i de aftaler om opgaveløsning, som sektionen indgår med LO Danmark.
Til at koordinere indsatsen har sektionen et sekretariat.
Læs mere om LO Storkøbenhavns medlemsorganisationer, udvalgsmedlemmer og sekretariat:
LO Storkøbenhavns medlemsorganisationer
Medlemmer af Forretningsudvalget
LBR næstformænd
LO Storkøbenhavns sekretariat
LO Storkøbenhavns projekt- og analyseafdeling
LO Storkøbenhavns aktiviteter
Politisk program
LO Storkøbenhavns politik og strategi fastlægges i et politisk program.
De politisk besluttede mål er gældende for de repræsentanter, der repræsenterer LO fællesskabet i råd, nævn og kommissioner, og for organisationen som helhed.
Læs mere om LO Storkøbenhanvs politik og politiske program for 2010-2014 her
Vedtægter
I vedtægterne for Sektion LO Storkøbenhavn kan du læse om bl.a. formålet med LO Storkøbenhavn, regler og muligheder for medlemmer, kontingent og udvalgsarbejde og om LO Storkøbenhavns forskellige led; Hovedbestyrelsen, Forretningsudvalget og den daglige ledelse.
Læs vedtægterne for Sektion LO Storkøbenhavn her.
|