Til forsiden
>> Den 6. september 2010

Vi kører længere til jobbet

Sidste år kørte danskerne i gennemsnit én kilometer længere for at komme på arbejde i forhold til 2008.

 

To millioner ekstra kilometer om dagen. Så mange flere kilometer tilbagelagde danskerne for at komme til og fra arbejde i 2009 i forhold til året før.

Det svarer til 1.700 ekstra ture fra København til Skagen.

 

Antallet af kilometer er vokset støt over de senere år, viser beregninger foretaget af Ugebrevet A4.

 

I 2003 kørte vi i gennemsnit 34,2 kilometer til arbejdet. I 2009 er det tal vokset til 38,2 kilometer.

 

"Der er en klar tendens til, at danskerne kører længere og længere for at komme på arbejde," siger lektor og trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet.

 

I forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) er formanden for bygningsgruppen, Peter Hougaard Nielsen, glad for, at danskerne er så mobile.

 

"Det er guld værd for arbejdsgiverne, at for eksempel mange jyske håndværkere er villige til at køre rundt i det meste af Jylland for at udføre opgaver," siger han til Ugebrevet A4.

 

Nyhedsfeed fra Newspaq

Skriv en kommentar